Godt gift

Arrangerede ægteskaber, tvangsægteskaber og grå zone arrangerede ægteskaber !

Beretninger om tvangsægteskaber har ofte præget  overskrifterne i danske aviser. Ikke desto mindre ved man i Danmark ikke så meget om fænomenet. I det følgende vil jeg derfor forsøge at belyse det nærmere  

Af Journalist Axel bang & pædagog/konsulent Leif Randeris

Indhold:

Arrangerede ægteskaber 
Grå zone arrangerede ægteskaber
De unge kvinders argumenter  
Tvangsægteskaber  
Hvornår er det tvang?  
Det religiøse kvindeoprør  
Hvilke vidensbehov?  
Hjælp til ofre for tvangsægteskaber  
Litteratur 

 

For at slå det fast med det samme: I Koranen siges det udtrykkeligt, at et ægteskab kræver samtykke fra begge parter. Tvangsægteskab er derfor et brud med Koranen, som det også fremgår af det følgende

(Khader 1996; 117): »Ifølge Koranen og i henhold til islamisk lov skal
pigen altid spørges først, om hun ønsker at gifte
sig med frieren. Muhammed sagde, at ingen
kvinde må tvinges til at leve med en mand, hun
ikke ønsker. Videre sagde han, at kvinden må
rive sin ægteskabskontrakt i stykker, hvis den er
bygget på falske præmisser, eller hvis hun er bl-vet
tvunget ind i eller narret ind i ægteskabet.
Det fortælles, at Muhammed sendte sin hustru
»Khansa« hjem til hendes forældre, fordi det viste
sig, at hun var blevet tvunget til at gifte sig
med ham.”

 

Tvangsægteskaber har således ikke det fjerneste med islam per definition at gøre. I hvert fald ikke i den form, som Koranen foreskriver. Det er et forhold, som unge kvinder fra etniske minoriteter i dag bruger i deres forsøg på at få større indflydelse på valget af ægtefælle. Flere af de unge kvinder går direkte til kilden og bruger henvisninger til Koranen i deres forhandlinger indenfor familien. Det kommer jeg nærmere ind på, men først vil jeg forsøge at trækkenogle grænser mellem de forskellige måder, ægteskaber  indgås på blandt etniske minoriteter. Det er vigtigt at skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Selv om grænserne, som det vil  fremgå, kan være flydende.

Arrangerede ægteskaber

»Arrangerede ægteskaber er som en kedel med
vand på en kold kogeplade, der med tiden bliver
varmere, medens kærlighedsægteskaber starter
på en varm kogeplade, der med tiden bliver koldere.«
(ordsprog)

  Arrangerede ægteskaber er en måde at indgå ægteskab på. De arrangerede ægteskaber er udbredt i store dele af verden og er ikke begrænset til én bestemt religion. Når de i Danmark overvejende sættes i forbindelse med muslimske samfund, skyldes det, at flertallet blandt de etniske minoriteter i Danmark er muslimer.

Arrangerede ægteskaber er udtryk for et andet ægteskabssyn end det vestlige. Ægteskabet er som udgangspunkt en relation mellem to slægter og har således et kollektivt islæt i modsætning til den vestlige, individ-orienterede form. En ægtefælle er ikke udelukkende en hustru eller ægtemand for den pågældende unge, men et nyt medlem af stor-familien.

Ægteskabet spiller desuden en væsentlig rolle i forhold til at knytte bånd mellem de forskellige familier, og for indvandrere kan det yderligere være et middel til at opretholde og styrke forbindelsen til hjemlandet. Ikke mindst blandt forældre, som rer frygt for at miste deres børn ved, at disse blive »fordanskede«.

I arrangerede ægteskaber har den unge kvindes forældre og øvrige familie derfor en central rolle i forhold til, hvilke friere den unge kvinde præsenteres for. Hendes interesser forventes, i hvert fald til en vis grad, at være sammenfaldende med den udvidede families interesser.

  Inden for det, man bredt kan betegne som arrangerede ægteskaber, er der imidlertid adskillige former med glidende overgange. I én variant arrangeres ægteskabet af forældrene, og den unge giver efterføl-gende sin accept. Både forældrene og den unge er altså involveret, men hovedvægten ligger hos forældrene.

  I en anden variant er ægtefællen i udgangs-punktet valgt af den unge selv, hvorefter forældrene giver deres accept. Her ligger hovedvægten hos den unge. I en tredje variant vælger den unge selv sin ægtefælle og opnår måske kun en delvis eller ingen accept fra forældrene (Kirsten Just Jeppesen, 1989).

  Det er dog ikke helt entydigt, om der overhovedet er tale om et arrangement, når den unge selv vælger ægtefælle og ikke får forældrenes accept. Denne sidstnævnte måde at indgå ægteskaber minder i høj grad om den danske.

 Grå zone arrangerede ægteskaber

De nævnte varianter af arrangerede ægteskaber er ikke en udtømmende beskrivelse, og man kan tænke sig andre mellemformer, blandt andet GRÅ ZONE ARRANGEREDE ÆGTESKABER, der til forveksling ligner tvangsægteskaber, fordi der ikke er et reelt valg, dels grundet et meget begrænset "udbud" af mulige ægtefæller, dels grundet det meget store pres fra familie og etnisk referencegruppe/kultur. Det være tvang  gennem vold, psykisk vold eller trusler om vold til at gennemføre ægteskabet. Stærkt familie- eller gruppepres sidestiller vi her med psykisk vold.

Grå zone arrangerede ægteskaber bliver der ikke af mange grunde fokuseret så meget på. Det kan skyldes, at for det første afvises det ofte i etniske miljø, at der findes tvangsægteskaber, hvad der urimeligt, da det er et faktum både i Nordeuropa  samt i Islamiske lande. Der ydes stærk og aggressiv modstand fra disse etniske kredse, idet man næsten kan betragte modstanden som en legimitering af grå zone arrangerede ægteskaber og arrangerede ægteskaber. Det er misopfattelse fra disse etniske kredse, da der i så godt som alle nordeuropæisk  lande er stor folkelig uvilje mod de nævnte former arrangering af ægteskaber grundet kulturforskelle.

De ulemper, tvangsægteskaber har for samfundet samt de involverede individer, kan umiddelbart overføres til grå zone arrangerede ægteskaber.

De unge kvinders argumenter

Flere unge kvinder fra etniske minoriteter er ikke modstandere af arrangerede ægteskaber. De henviser til ordsproget ovenfor om kedlen og sætter spørgsmålstegn ved alternativet til det arrangerede ægteskab:  det vestlige »kærlighedsægteskab«.

Flere af de unge piger, jeg har talt med, henviser til de alarmerende høje, danske skilsmissetal. Fra disse pigers synsvinkel er et ægteskab, som udelukkende er baseret på kærlighed, en højst usikker affære – eller i hvert fald ikke mere sikker end et arrangeret ægteskab. Det er en argumentation, som muligvis skal ses i sammenhæng med kvindernes reelle mulighed for at lade sig skille. En fraskilt ung kvinde har en lavstatus og rang inden for et minoritetsmiljø, end hun har i de fleste danske sammenhænge. Desuden har unge kvinder fra etniske minoriteter endnu ikke opnået samme grad af økonomisk uafhængighed som danske – skønt udviklingen går i denne retning i og med minoritetskvindernes stigende indtog på uddannelses- og arbejdsmarkedet.

Et andet, ofte hørt argument til fordel for arrangerede ægteskaber er, at de unge kvinder på grund af kønsadskillelsen ikke har det fornødne grundlag at vælge en ægtemand på. Derfor er det bedre, at for-ældrene gør det.

  I forbindelse med ægteskabet er det af afgørende betydning, at den unge kvinde har æren i behold. En kvindes ære er tæt relateret til hendes seksualitet i modsætning til mandens, der er relateret til hans evne som forsørger. Det er et påbud, at kvinden skalbevare sin mødom indtil ægteskabet. Dette under-streges af den kønsadskillelse, der er mellem unge piger og drenge, og som tjener til at værne om pingernes ære. Al seksuel aktivitet skal foregå inden for rammerne af ægteskabet, der for langt de fleste udgør scenen for den seksuelle debut. Med æren følger også risikoen for at kaste skam over familien, og de unge kvinders dyd bevogtes derfor af familiens mandlige medlemmer. En ung kvindes eventuelle fejltrin vil ikke kun få konsekvenser for hendes egen status og rang, men for hele familien – både i for-hold til slægtninge i oprindelseslandet og til minoritetsmiljøet i Danmark.

Man kan spørge, om den unge kvinde i sådanne tilfælde har et reelt valg. Hvis hun ikke har haft mulighed for at møde andre, kan hun jo heller ikke foreslå alternativer til forældrenes kandidat. Her står de unge kvinder, der har tilknytning til en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads, bedre, idet de har mulighed for at møde en potentiel ægtefælle under socialt acceptable forhold.

  Et tredje argument er, at den unge kvinde ville stå mere isoleret, hvis hun helt på egen hånd – og uden accept fra forældrene – valgte sin ægtefælle, og ægteskabet så siden viste sig at være mislykket. I det hele taget er det at bevare et godt forhold til forældrene og den øvrige familie væsentligt i kulturer, hvor værdier som familiesamhørighed og gensidige forpligtelser er i højsædet.

Tvangsægteskaber

Ægteskaber indgået under tvang forekommer ifølge flere kilder overvejende blandt følgende grupper: tyrkere, pakistanere, iranere, irakere og somaliere. Der foreligger imidlertid ikke på nuværende tids-punkt oplysninger om udbredelsen af tvangsægte-5 skaber. Dette manglende overblik adskiller sig ikke fra andre centrale områder i ligestillingsarbejdet, som for eksempel handel med kvinder, men bør på ingen måde hindre, at konkrete tiltag iværksættes for at undgå tvangsægteskaber og støtte ofrene.

  Tvangsægteskaber strider imod gældende dansk og international lovgivning. I Danmark blev der i juni i år vedtaget en lovændring, der har til hensigt at beskytte unge effektivt mod indgåelse af ægteskaber uden et frit og uforbeholdent samtykke. Lovændringen ophæver retskravet på ægtefællesammenføring for personer under 25 år. I stedet er der indført mulighed for ægtefællesammenføring for perso-ner over 18 år, såfremt ægteskabet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske.

  I Udlændingestyrelsen oplyser man, at der ikke endnu er udarbejdet egentlige skriftlige retningslinier,   men at man på baggrund af lovteksten og bemærkningerne til loven har specificeret en række forhold, der skal tages i betragtning i den konkrete vurdering af sagerne. Loven er endnu så ny, at der ikke er dannet en praksis på området. For det første skal der lægges vægt på omstændighederne for ægteskabets indgåelse og på ægtefællernespersonlige kontakt forud for ægteskabet. Ansøgers egne udsagn og adfærd kan indgå i vurderingen eksempelvis hvis den unge viser tegn på angst eller gråd. Endvidere kan Udlændingestyrelsen inddrage oplysninger om ægtefællernes alder og økonomiske, arbejds- og uddannelsesmæssige forhold, samt andre personlige forhold, herunder eventuel kontakt med krise- og rådgivningscentre. I Udlændingestyrelsen har man erfaring for, at den unge – på grund af problemer med familien – kan ændre forklaring og benægte tidligere fremkomne udsagn om tvang. Blandt andet derfor er det ikke tilstrækkeligt, at ansøgeren erklærer, at ægteskabet er indgået efter eget ønske, hvis nogle af de andre forhold, der indgår i vurderingen, peger i retning af tvang. Samtidig er man dog opmærksom på, at det forhold, at et ægteskab er indgået med familiens medvirken – altså et arrangeret ægteskab – ikke udelukker, at ægteskabet er indgået efter den unges eget ønske. På trods af lovens eksistens kan det ikke udelukkes, at der stadig vil forekomme sager om tvangsægte-skaber.

Derfor er der også behov for sociale tiltag til støtte for ofrene og forebyggende arbejde.

Hvornår er det tvang?

Som det ses, kan det være ganske vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om tvangsægteskaber. Eller med andre ord: at skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber.

Blandt formerne for arrangerede ægteskaber er beskrevet den traditionelle form, hvor ægteskabet udelukkende er arrangeret af forældrene, og den unge blot skal give sit samtykke. Denne variant er et eksempel på den flydende grænse mellem arrangement og tvang, da man må formode, at sandsynligheden for, at der forekommer tvang, er større i de tilfælde, hvor den unge overhovedet ikke har haft nogen indflydelse på den proces, der leder frem til, at der skal siges ja eller nej.

I et interview (Edberg Loveless, 2000) fortæller
en ung kvinde med tyrkisk baggrund for eksempel,
at hun ikke kunne finde nogle alternativer og derfor
endte med at acceptere, da forældrene ønskede at
bortgifte hende til en fætter. Den unge kvinde sagde
senere fra over for ægteskabet, men fik at vide, at
det var for sent, og at det var bedre at blive gift med
en fætter end med en fremmed. Denne unge kvinde
endte med at flygte fra hjemmet.

Netop spørgsmålet om manglende eller stiltiende accept er centralt i forhold til spørgsmålet om ægteskaber indgået under tvang. Forældrene har i mange tilfælde ikke været lydhøre over for den unges ønsker, og den unge har måske heller ikke sagt klart fra over for forældrene. Mere og bedre dialog mellem den unge og forældrene er væsentlig. Men selvom den unge i ovenstående tilfælde sagde fra, havde dette ikke den store effekt. Mere dialog indenfor familien er således ikke altid nok, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at de unge kvinder forlader hjemmet i hvert fald for en periode.

I en undersøgelse fremhæver Bredal (1998), at flere af de unge ikke selv bruger ordet tvang, men snarere taler om pres – et pres der imidlertid, efter min vurdering, kan have en sådan karakter, at det i praksis svarer til tvang. Presset er relateret til de unge kvinders ansvar over for familien og værdier som ære, samhørighed og ansvar. Drejer det sig om ægteskab med et familiemedlem, bliver det endnu sværere at sige fra, fordi den unge så bliver ansvarlig for at skabe splittelse inden for stor-familien. Et andet forhold, der også forstærker de unges problemer med at sige fra, er, at ægteskabet i en del tilfælde kommer i stand, mens den unge er på kortere ophold i oprindelseslandet og således er borte fra sit normale miljø. Endelig – og meget væsentligt – er der de potentielle sanktioner, som i nogle tilfælde kan være trusler om eller reel udstødelse af familien samt fysisk og psykisk vold.

Når man skal afgøre, om der er tale om tvang, er det derfor centralt at undersøge, hvorvidt den unge kvinde har haft et reelt valg. Har hun haft mulighed for at vælge alternativer? Hvad er konsekvensen af et afslag? Hvilke sanktioner træder i kraft, såfremt hun ikke accepterer forældrenes valg?

Det religiøse kvindeoprør

Jeg har tidligere omtalt, at flere unge kvinder fra etniske minoriteter argumenterer til fordel for arrangerede ægteskaber. Der er imidlertid også unge kvinder, som ikke vil indgå i et arrangeret ægteskab. Det kan være fordi, de er usikre på, hvilke motiver de unge mænd fra oprindelseslandet har, da ægteskab med en ung kvinde i Danmark kan være en måde at opnå opholdstilladelse på. Kvinderne er også bekymrede for, at ægtemanden skal forlade dem efter de tre år, som kræves for, at han kan forblive i landet. At mange unge kvinder har den slags bekymringer, fremgår af flere kilder (blandt andet Bredal, 1998 og Mørck, 1998). 

Eksempelvis siger
en ung kvinde med tyrkisk baggrund:
»Groft sagt er tyrkiske piger i Danmark en eftertragtet
»vare«. Det er en god forretning for tyrkere
i Tyrkiet at komme til Danmark. Og vejen
går gennem ægteskab ...«, (Mørck 1998; 178).

Modstanden kan imidlertid også skyldes, at det arrangerede ægteskab kolliderer med de unge kvinders ønske om medbestemmelse. Flere af disse kvinder forsøger, som jeg nævnte indledningsvis, at skaf-fe sig øget indflydelse på valget af ægtefælle via henvisninger til »den oprindelige version af islam«, som står i modsætning til den version, nogle forældre praktiserer med henvisning til traditionen.

Med Koranen i hånden søger denne gruppe kvinder at forhandle sig frem til mere indflydelse på valget af ægtefælle. Mange af dem udtrykker ønsker om at indgå i en moderne variant af et arrangeret ægteskab, der minder om den danske form, hvor de unge selv vælger ægtefællen, og forældrene efterfølgende giver deres accept. Forældrenes accept er fortsat vigtig for de unge, idet de både ønsker at fast- holde grundlæggende værdier som samhørighed og ansvarsfølelse inden for familien og at udvide deres eget manøvrerum i forhold til forældrene og de udvidede familier. For dem er det ikke et spørgsmål om enten-eller men om både-og. I deres valg af ægtefælle lægger denne gruppe unge kvinder både vægt på 

- den religiøse baggrund 

– at han er muslim

– han skal gerne være veluddannet

 – han skal komme fra en god familie med samme status og rang som pigen.

- han har indvandrerbaggrund 

– det vil sige er bosiddende

i Danmark eller et andet europæisk land. De unge kvinder kan ikke forestille sig at være gift med en dansker, fordi de hele tiden ville skulle forklare sig over for ham, og det derudover ville kræve, at han konverterede til islam.

Religionen er for denne gruppe kvinder en hjælp til at finde en vej eller et holdepunkt i forhold til at foretage livsvalg og gebærde sig mellem to kulturer. Henvisninger til religionen er inden for det tilladelige og har gennemslagskraft. Det ansporer de unge til en nærmere undersøgelse af essensen i islam udfra originalkilderne. Samtidig er denne forstærkede markering af det religiøse tilhørsforhold sandsynligvis et udslag af den samfundsmæssige fokusering på og markering af anderledesheden mellem muslimer og kristne. De unge kvinder har i mange sammenhænge skullet forklare sig over for andre, og det har medvirket til en øget selvbevidsthed og selvrefleksion baseret på anderledeshed.

Også med hensyn til tidspunktet for ægteskab kan pigerne med fordel bruge Koranen i deres forhandlinger med forældrene. De fleste unge kvinder med indvandrerbaggrund gifter sig tidligere end danske kvinder. Men der er tilsyneladende ved at ske en ændring på dette område, idet flere og flere unge piger fra etniske minoriteter ønsker at udskyde ægteskabet for først at få en uddannelse.

Forældre vil i nogle tilfælde gerne lade deres døtre vente med giftermål, til de har afsluttet deres uddannelse, fordi de ser, at andre forældre tillader det. Holdningen i minoritetsmiljøet er således af afgørende betydning for, hvad den unge kvinde kan forhandle sig frem til i forhold til sine forældre. Men også her kan kvinderne desuden henvise til

Koranen, der ansporer mennesker – kvinder som mænd – til at søge lærdom. Spørgsmålet er, om de unge kvinder får succes med deres strategi og hvilken betydning det i givet fald kan få i forhold til ændringer af kønskulturen på længere sigt. Det er spørgsmål, som vi ikke ved så meget om endnu.

Hvilke vidensbehov?

Man har begrænset viden om udbredelsen af tvangs-ægteskaber blandt etniske minoriteter i Danmark. Det er et område, som kræver mere afdækning. I IND-SAM 2 vurderer man dog, at antallet af tvangs-ægteskaber hverken er faldende eller stigende. Også i forhold til den samfundsmæssige indsats for at undgå tvangsægteskaber er der behov for yderligere forskning, og det er væsentligt, at den er handlingsorienteret.

Ét af de områder, hvor der er behov for mere viden, er de unge kvinders brug af religionen i deres forhandlinger med forældrene. Hvor udbredt er tendensen og blandt hvilke typer af unge kvinder?

Hvilke andre livsområder påvirker denne »nyreli-giøsitet«?

Hvilken rolle kan de religiøse miljøer spille forhold til forebyggelse af tvangsægteskaber?

Et andet område er familien og forældrene, som er essentielle for at forstå arrangerede ægteskaber, og hvorfor disse i nogle tilfælde ender i tvang over for den unge. Det vil være relevant at få belyst forældrenes rolle og holdninger i forhold til både døtre og sønners ægteskaber. Hvilken holdning har forældrene til tvangsægteskaber? Hvordan forklarer de, at disse forekommer? Forekommer tvangsægteskaber oftere i visse typer familier end andre? Hvilken rolle spiller de sociale forhold – herunder uddannelse, arbejde og etnisk oprindelse? Hvordan kan man inddrage forældre i arbejdet mod tvangsægteskaber?

I den foreliggende litteratur om dette område er der overvejende fokus på kvinderne. Der er imidlertid ingen grund til at antage, at unge mænd ikke også er ofre for tvangsægteskaber i et eller andet omfang.

I organisationen IND-SAM siger man, at tvangsægteskaber også forekommer blandt unge mænd, men i mindre omfang end blandt unge kvinder. Som et tredje område er det derfor relevant at undersøge mænd og tvangsægteskaber. Et fjerde område er transnationale studier. Relevante spørgsmål her er, hvilke faktorer, der påvirker kvinder og mænds migration? Hvilke forventninger har de til ægteskabet? Er de blevet indfriet? Hvad er holdningen til arrangerede ægteskaber før og efter indgåelse af et sådant? Hvordan har familiemedlemmer i oprindelseslandet influeret på ægteskabets indgåelse? Hvilke former for pres finder sted i den lokale kontekst i oprindelseslandet?

Hjælp til ofre for tvangsægteskaber  

Der eksisterer forskellige sociale tiltag til støtte for ofre for tvangsægteskaber. Jeg vil kort nævne nogle af dem. I efteråret 1999 blev Indvandrerrådgivningen Østhjælpen (hedder nu udelukkende Indvandrerrerrådgivningen) blev foreningen etableret. Den arbejder både for at støtte unge kvinder i at komme ud af tvangsægteskaber og for at undgå, at de overhovedet kommer ind i et tvangsægteskab. Indvandrerrrådgivningen er sammensat af medarbejdere med forskellig professionel baggrund, og en del afpersoner har selv erfaringer med tvangs-ægteskaber. Foreningen yder konkret vejledning , rådgivning og som nogle af de få konkret handling, hvis det ønskes. Dog foretager man ikke mægling, som anses for uetisk og udokumenteret af de rådgivninger, der foretager dette. Der gives rådgivning  og støtte til dem i at få en uddannelse og job, ligesom den yder praktisk hjælp, for eksempel med at finde bomuligheder for kvindene, hvis det er nødvendigt. Indvandrerrådgivningen arbejder aktiv med og for kvinder, der er udsat for vold, specielt de, der kommer fra det tidligere Østeuropa.

I juni 2000 blev foreningen »Broen« etableret. Den arbejder både for at støtte unge kvinder i at komme ud af tvangsægteskaber og for at undgå, at de overhovedet kommer ind i et tvangsægteskab. »Broen« er sammensat af kvinder med forskellig  baggrund friviligt. På Broen går aktivt ind for mægling i disse konflikter.

Også organisationen IND-SAM arbejder målrettet mod tvangsægteskaber. IND-SAM har iværksat en kampagne mod tvangsægteskaber, hvis mål er at skabe en bevidstgørelse og holdningsændring indenfor miljøet. Kampagnen er især rettet mod skoler og institutioner, der har en høj koncentration af etniske minoriteter. Desuden tilbyder IND-SAM personlig rådgivning i sager om tvangsægteskaber.

Et tredje initiativ er dannelsen af et etnisk konsulent-team under Københavns kommune. Teamet er oprettet for at støtte socialarbejdere i kommunalt regi i at håndtere sager om tvangsægteskab og er sammensat af professionelle fra Indvandrerrådgivningen og Døgn-kontakten. Teamet inddrager hele familien i løsningen af problemerne, hvis det på nogen måde er muligt, altså går man ind for mægling.

Noter

1. Bidraget er skrevet på baggrund af mit arbejde for Ligestillingsafdelingen med at afdække området tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Det bygger på eksisterende skriftligt materiale samt på mange samtaler med unge kvin-der fra etniske minoriteter og ressourcepersoner af forskellig slags.

2. IND-SAM er den største paraplyorganisation for etniske mindretal i Danmark.

Litteratur

Bredal, Anja, 1998: Arrangerte ekteskap og tvangsekteskap blant

ungdom med indvandrerbakgrunn, Kompetansesenter for

likestilling.

Bredal, Anja, 1999: Arrangerte ekteskap og tvangsekteskap i

Norden, Nordisk Ministerråd.

Bajaj, Kiron og Laursen Søby, Helle, 1988: Pakistanske kvinder i

Danmark, Sydjysk Universitetsforlag.

Berg, Magnus, 1994: Seldas andra bröllop, Etnologiska förenin-gen.

Jeppesen Just, Kirsten, 1989: Unge indvandrere, Socialforsk-ningsinstituttet.

Khader, Naser, 1996: Ære og skam, Borgen.

Københavns Kommune, arbejdsmarkedsforvaltningen, 2000:

Evaluering af det etniske konsulentteam.

Larsen Nøhr, Marianne, 2000: Elsker – elsker ikke, CDR.

Loveless Edberg, Lotte, 2000: Ægteskaber under tvang.

Mørck, Yvonne, 1998: Bindestregs-danskere. Fortællinger om

køn, generationer og etnicitet, Frederiksberg. Forlaget Sociologi.  

Indvandrerådgivningen
Østhjælpen.
Vesterbrogade 14 - Butikken
8000 Århus C
Tirsdage  & Torsdag 11,00-16,00
Tlf.: 26223611
eller aftale pr. telefon !
 
Ung til Ung Rådgivning
for Indvandrere
Vesterbrogade 14 - Butikken
8000 Århus C
Tirsdag & Torsdage fra kl. 11,00 -16,00
Tlf.: 26223611
eller aftale pr. telefon !
 
Websider
www.Ung-til-Ung-Raadgivning- for-indvandrere.dk 
www.Indvandrerraadgivningen.dk 
www.Indvandrernet.dk

54

532

af DIANA MADSEN